Om Katrine
Stopper pr. 15. Marts 2012
Adresse
Torvegade 34A
1400 København K
Tlf.: 27371212
E-mail: info@mimamo.dk
Ring 20 90 46 81 hvis du vil bestille tid hos Katrine.
Mere om de forskellige massageformer nederst på siden...
I starten af 2011 tilbragte jeg længere tid i Chiang Mai, Nordthailand, hvor jeg gennemførte flere kurser på skolen for Authentic Thai Traditional Nerve-touch Massage. Denne spændende massageteknik beror på traditionel thailandsk massage men har en mere terapeutisk indgangsvinkel. Jeg praktiserer en omfattende fodmassage, hvor føddernes zoner – og reflexpunkter stimuleres. Nerve-touch massage er efter min mening et godt supplement til den fysiurgiske massage.
Jeg har valgt at leje mig ind hos Mille, som har mimamo, klinik for hud- og skønhedspleje på Christianshavn. Jeg tror på indre ro og balance skaber det smukkeste ydre, det ligger mig derudover meget på sinde at fremstå præsentabel og velplejet. Derfor er det helt perfekt at dele location med en dygtig og kompetent kosmetolog, og i dette samarbejde er det muligt for vores kunder at få hele pakken.
Fysiurgisk massage er en behandlingsform som tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning. Det er en dybdevirkende massage hvor muskulaturen bearbejdes grundigt, og sener og ledbånd blødgøres og strækkes.
Fysiurgisk massage fjerner affaldsstoffer fra muskler og lymfesystem, lindrer spændinger og giver ømme, trætte muskler smidighed igen. Blodcirkulationen forbedres, vejrtrækningen bliver dybere og lettere, og træthedsfølelse i kroppen mindskes.
Nerve-touch massage er inspireret af traditionel thailandsk massage, men er mere terapeutisk orienteret. Jeg tilbyder en omfattende fodmassage, hvor jeg masserer sener, ledbånd, muskler og nervepunkter ovenpå foden, under fodsålen og derudover underbenet for og bag.
Denne fodmassage virker afbalancerende på hele kroppen, da føddernes zoner og reflexpunkter stimuleres.
Hotstonemassage er en massage med varme lavasten. Stenene opvarmes til ca. 55 grader og lægges på udvalgte steder på kroppen, samtidig masseres den øvrige del af kroppen. Varmen fra stenene breder sig i kroppen og trænger dybt ned i musklerne, som derved afspændes yderligere. Et unikt redskab for at kunne bearbejde muskulaturen grundigt og i dybden.